One Pot pasta med champignon

Af: Rikke Perriard
Tilberedningstid: ca. 30min.

Denne ret er super hurtig at lave, og passer perfekt til en af de dage, hvor det bare skal være nemt. 

Ingredienser

  • 200g pasta
  • 1 stort løg
  • 200g brune champignon
  • 1 stor spsk Blonde Chlorella
  • 1-2 fed hvidløg
  • 3dl vand
  • 2,5dl vegansk fløde
  • frisk timian
  • salt & peber

Evt.

  • Parmesan eller vegansk revet ost

Fremgangsmåde

Skyl champignon og skær dem i kvarte og hak løg og hvidløg. Alle ingredienser tilføjes til en gryde og bringes til kog. Kog i 5 minutter under låg - og tag derefter låget af og lad det simre indtil pastaen er færdig. Smag til med salt og peber, drys lidt frisk timian på toppen og servér. Det smager også lækkert med lidt revet parmesan på toppen. :-)

Indsend en kommentar

Bemærk, at kommentarer skal godkendes, før de bliver offentliggjort