Cashewsmøre"ost"

Af: Madgudinden Karina Villumsen
Giver ca. 2 ½ dl

Let syrlig smøre’ost’ med dyb umamismag. Smøre'osten' kan bruges som almindelige smøreost, fx på
rugbrød eller knækbrød.

Ingredienser

  • 2 ½ dl cashewnødder (lagt i blød i vand i 3 timer eller natten over)
  • ½ dl vand
  • 1 spsk. soja- eller kokosyoghurt
  • 1 spsk. Blonde Chlorella
  • Lidt salt – fx 1 knsp.

 

Sådan gør du:


Dræn cashewnødderne. Hæld cashewnødder i blenderen. Blend cashewnødderne så godt som muligt. Hæld vandet i, så cashewnødderne lettere blendes, samt yoghurt, Blonde Chlorella og salt. Det kan være nødvendigt at skrabe siderne ned undervejs. Hæld mere vand eller yoghurt i, hvis der er behov for dette.
Hvis det er svært at blende cashewnødderne, kan man lave en dobbelt portion.
Hæld cremen i en beholder med låg og lad den syrne i 8-12 timer ved stuetemperatur, afhængigt af hvor syrlig og kraftig smøre’osten’ skal være. Cremen vil blive tykkere, mens den syrner. Sæt smøre’osten’ på køl i beholderen med låg, når den ønskede smag opnås.
Smøre’osten’ kan holde sig i en lukket beholder i 2 uger i køleskabet eller 4 måneder i fryseren. Jo længere tid cremen står i køleskabet, jo tykkere og mere syrnet bliver den.

Indsend en kommentar

Bemærk, at kommentarer skal godkendes, før de bliver offentliggjort